Og jeg er ikke helt sikker på, hvad definitionen af ”smart” er i denne sammenhæng. Men jeg lagde mærke til, at de fleste samtaler handler om infrastruktur, teknologi og energi – og om at få det hele til at spille sammen på en måde, som er mere effektiv og mere bæredygtig.

Der er ikke så mange, der taler om mennesker. Og her ligger vores opgave. For det er jo ikke byplanlæggere og politikere alene, der kan skabe den fremtid vi ønsker at være en del af. Vi må selv være med og vi må få hinanden med.

Lad mig dele nogle indtryk.

I går morges hørte jeg Jeremy Rifkin (”The Empathic Civilization” og ”Third Industrial Revolution”) og Michael Braungart (Cradle to Cradle) fortælle om deres visioner for verden og for byer.

Rifkin er økonom og han argumenterer for, at verden er på vej ind i en tredje industriel revolution, som er drevet af overgangen fra et centraliseret produktionssystem baseret på fossile brændstoffer til et distribueret produktionssystem baseret på vedvarende energikilder som sol, vind, biogas og termoenergi. Enhver bygning kan producere et overskud af energi og vi kan skabe et kontinentalt energi-Internet, som gør det muligt at købe, sælge og dele energi afhængigt af vores behov lige nu. Rifkins vision er, at denne overgang vil skabe billioner af nye arbejdspladser indenfor en generation og føre til en ny bæredygtig økonomi.

På et politisk og bevidsthedsmæssigt niveau betyder det et skift fra geopolitik, hvor vi er optaget af at kontrollere og forsvare adgangen til kul og olie, til en biosfære bevidsthed, hvor vi er optaget af at deltage i naturens kredsløb på hele planeten.

Michael Braungart er så vidt jeg kan forstå ikke uenig med Rifkin. Også han har en klar vision og den handler om at lære af naturen og forstå, at vi er en del af den.

Braungart startede sit oplæg med at skyde nogle buzzwords ned. Smart, effektivitet og bæredygtighed.

Først smart: ”The concept of smart cities is not very smart. You have to think about what is smart. We also made smart bombs. And doing more for less is just killing the planet more profoundly. You are not protecting. Only destroying less.”

Så effektivitet og bæredygtighed: ”Eco-efficiency is pretty stupid. Think about Gaudí being efficient, falling in love efficiently, have a sustainable marriage, how stupid! If it’s your biggest goal to be sustainable I feel sorry for you.”

Og så hans eget bud: ”Let’s not talk about smart cities. That’s wishy washy. Let’s talk about buildings like trees and cities like forrests. It’s not about minimizing bad, it’s about being good.”

Grundlæggende deler Braungart og Rifkin den samme vision om, at vi indgår i et kredsløb med og i naturen. Der er cirkulation og nøgleordene er: distribueret, forbundet og horisontal (hvad hedder egentlig ”collaborated” på dansk?). Vi er drevet af en drøm om livskvalitet fremfor økonomisk produktion. Og vi bliver til knuder i et Internet af information, energi og ting.

Yokohama gør det allerede. De har elektriske biler og energiproducerende huse og så har de lavet et såkaldt smart-grid, som gør det muligt for den enkelte husholdning at udveksle energi. Og i Barcelona arbejder stadsarkiteksten Vicente Galluard sammen med Neil Gershenfeld fra MIT om at bruge Fab Labs (teknologi til at prototype nye løsninger udfra kode) til at eksperimentere med at gøre alle huse i en bydel selvforsynende med energi.

Der er masser af snak om energi. Og det er ikke til at komme udenom. Og der er masser af snak om teknologi – heller ikke til at komme udenom.

Det, der er nyt for mig er forståelsen for, hvordan de kriser vi oplever er sammenhængende. Ifølge Rifkin oplever vi et paradigmeskift på et dybt niveau.

Finanskrisen hænger sammen med peak oil. Kina og Indien har bragt 2 milliarder mennesker på banen som forbrugere. Samtidig er verdens olieressourcer brugt op i en grad så det er ekstremt omkostningsfyldt at udvinde dem. Det, der sker er, at hver gang økonomien vokser sender markedet olieprisen i vejret og økonomien bryder sammen. Når det hele er kølet af falder olieprisen og forløbet gentages. Det er en mur, der er umulig at komme igennem

Fossile brændstoffer afgør ikke kun den måde, vi påvirker atmosfæren og klimaet på. De definerer hele vores nuværende økonomi og dermed også vores politiske systemer.

Hvis fremtidens økonomi baserer sig på fornybare og distribuerede energiformer, så vil den også være mere demokratisk og samarbejdende. Der er ikke længere en knaphed at forsvare. Der vil i højere grad være viden at dele.

Det, der taler til mit hjerte er, at der findes visioner, som er troværdige og som tegner en verden vi kan tro på og som de fleste mennesker vil ønske at være en del af. Især fordi den distribuerede og horisontale model giver plads til mere menneskelighed og mangfoldighed. Og så hjælper den os til at forbinde til naturen. Den gamle model med centralisering og topstyring skaber ensartethed, konflikter og udbytning.

Det jeg savner er snak om mennesker. Hvem skal være med til at gøre visionen til virkelighed? Der er brug for modige beslutninger, som træffes af politikere. Der er brug for grundlæggende teknologier, der kommer fra videnskabelige centre som MIT. Der er brug for visionær ledelse fra virksomheder. Og så er der brug for de kreative aktivister.

For hvis visionen er en verden, hvor hver enkelt menneske handler udfra en biosfære-bevidsthed og opfatter sig selv som en knude i et netværk, så skal vi have mennesker med. Der er meget, der skal læres (og aflæres). Der er meget, der skal opfindes (og affindes – kan man sige det?). Nye måder at arbejde og samarbejde på. Nye måder at skabe viden og bruge viden på. Nye måder at skabe forretning på (eller samskabe forretning på).

Og fordi bevægelsen er så stor og forandringen så svær at begribe må vi have mennesker med på en måde som er konkret og nærværende.

Kun da bliver handling mulig. Og her ligger vores opgave.

Omkring 50 tilhørere mødte op til en præsentation af mine vigtigste erfaringer fra arbejdet med studerende hos KaosPiloterne og erfaringerne fra udviklingen af kurserne i kreativt lederskab, som jeg står for sammen med David Storkholm.

I anden halvdel af masterclass’en fik deltagerne mulighed for at prøve på egen krop, hvordan konkrete øvelser kan skabe vigtige erfaringer som bygger ovenpå de teoretiske perspektiver.

Hele sceancen foregik på spansk og blev streamet direkte på Internet.

Se dokumentation af forløbet her:

Web: http://www.eoi.es/portal/guest/evento/1790/el-metodo-kaos-pilot-como-estimular-la-innovacion-y-la-colaboracion-creativa-con-estudiantes
EOI Mediateca: http://www.eoi.es/mediateca/video/1255
YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=Bin4qFbwvho
Flickr: http://www.flickr.com/photos/eoi/sets/72157628140275614/with/6349594177/

Målet med forløbet var at styrke evnen til at kunne arbejde kreativt med mennesker i uforudsigelige rum.

Uddannelsen ”Master i Public Policy” er interessant på mange måder.

For det første ved at den kobler iværksætteri og personlig foretagsomhed til udviklingen af stærke og retfærdige samfund på et niveau, jeg kke tidligere har set. KaosPiloterne har på mange måder en lignende agenda. Men på Humboldt-Viadrina School of Governance bliver mennesker med et personligt projekt, som kan befinde sig indenfor kunst, socialt entreprenørskab eller traditionelt iværksætteri, sat ind i en ramme hvor de helt store samfundsmæssige emner kommer i spil. Hvordan fungerer magt? Hvordan fungerer penge? Hvordan fungerer institutioner? Og hvordan får jeg mennesker i spil?

Uddannelsen drejer sig om ”good governance” og har en praktisk og samfundsforandrende agenda.

Den anden ting, der er iøjnefaldende ved projektet er listen af navne på mennesker, der står bag. Ved stiftelsen havde uddannelsen tidligere FN generalsekretær Kofi Annan og tidligere præsident for Den tyske Forbundsrepublik Richard von Weizäcker i bestyrelsen.

Henover efteråret har jeg derfor sammen med David Storkholm fra KaosPiloterne og Brett Patching fra Arkitektskolen i Aarhus arbejdet med et udviklingsteam i Technology Center på Grundfos. Teamet er involveret i projekter, der udvikler fremtidige produktionsteknologier i koncernen.

Fokus for forløbet var at løfte innovationsevnen i teamet og konkrete innovationskompetencer hos den enkelte medarbejder. Og forløbet var designet, så det koblede et praktisk træningsforløb med teamets rolle i forhold til koncernens innovationsproces.

I lyset af et stigende økonomisk pres og et pres for flere velfærdsydelser bliver gabet mellem hvad der er nødvendigt og hvad der er politisk og praktisk muligt større og større i mange kommuner. Der mangler ressourcer til udvikling og mange ledere og medarbejdere er rigeligt presset af drift. Frederikshavn Kommune har derfor skabt et lederudviklingsforløb for 240 kommunale ledere med fokus på innovation, samarbejde og eksperimenter. Målet er  at skabe kultur, der sætter den kommunale organisation i stand til at kunne skabe innovation med de ressourcer som er i spil i driften.

Forløbet strækker sig over to år og leverandører er KaosPiloterne og konsulentfirmaet NyX. Jeg deltager som en del af KaosPilot-holdet.

Oplægget tog udgangspunkt i KaosPiloternes erfaring og handlede om, hvordan måden vi lærer på kan gøre os mere innovative.

Efterfølgende skrev jeg et indlæg om mine refleksioner fra konferencen på vores blog til kurset i kreativt lederskab. De vigtigste pointer er at i arbejdet med at skabe innovation må vi lære, hvordan vi kan blive bedre til at udvikle sammen (med kolleger, andre afdelinger, kunder, samarbejdspartnere) og bruge mindre opmærksomhed på at forsøge at overbevise hinanden.

Læs indlægget her: Changing the game: Designing new stages for collaboration

Formålet var at lære en mere kreativ og innovationsskabende tilgang til arbejdet og samtidig skabe innovation i egen organisation.

De tre øvrige i teamet var David Storkholm fra KaosPiloterne, Brett Patching fra Arkitektskolen i Aarhus og kunstner og organisationskonsulent Kristin Birkeland. Og opdragsgiver var Andalucía Emprende (en offentlig spansk organisation til fremme af iværksætteri) med finansiering fra den spanske centralregering i Madrid.

Forløbet var struktureret omkring 2 workshops i Málaga og 2 online møder. Som en overordnet organiserende ramme skabte vi et socialt medie netværk til projektet. Indholdet var bygget op omkring Problem-based learning og designtænkning og i forbindelse med samlingerne i Spanien kombinerede vi målrettet udviklingen af konkrete resultater med praktisk træning i metode og færdigheder.

Deltagerne kom fra byer spredt over hele regionen og arbejdede mellem samlingerne i lokale teams med afprøvningen af egne koncepter og idéer, der som prototyper kunne lede til nye samarbejdsformer indenfor organisationen og nye processer i arbejdet med iværksættere.

Download dokumentation fra projektet her: MANUAL CO-LABORA final (PDF 3,6 MB, spansk, 80 sider)

Som en del af forløbet arbejdede vi sammen med Heart Capital, en lokal virksomhed der arbejder for at fremme socialt entreprenørskab, om at udvikle idéer til hvordan lokal fødevareproduktion i Sydafrikas townships kan gøres økonomisk bæredygtig.

Jeg har skrevet om det på Creative Leadership bloggen. Læs mere her.

Konferencen, som havde temaet “Uddannelse for fremtiden”, var arrangeret af en frivillig gruppe omkring Jorge García del Arco, som fik idéen efter at have deltaget på et kursus i kreativt lederskab i Bilbao, som jeg stod for sammen med David Storkholm fra KaosPiloterne.

David Storkholm og jeg stod på vegne af KaosPiloterne for en tre dages workshop, hvor vi trænede de 40 deltagere (både læger, sygeplejersker og administrativt personale) i kreativt lederskab og samtidig førte dem gennem en proces, hvor de på baggrund af 4 udviklingstemaer skabte 500 idéer til innovationsprojekter. 6 idéer blev valgt og deltagerne organiserede sig i teams omkring disse idéer udfra deres interesse og et ønske om diversitet i projektgrupperne.

Det nyskabende i dette projekt er at innovationen fra starten sættes ind i en klar lærings- og træningsramme. Resultatet er, at der igangsættes en åben og involverende innovationsproces som har et strategisk fokus og drives nedefra i organisationen samtidig med at personalet, som deltager i denne proces trænes i metode og lederskab.