Paul Natorp

Learning Innovation

Der er altid flere muligheder end du tror

I maj og juni afholder Paul Natorp nye kurser i Kreativt Lederskab hos KaosPiloterne i Århus.

Download brochure

Hvad er kreativt lederskab?

Kreative ledere får mennesker til at overraske sig selv og sammen skabe innovative resultater, der overrasker verden.

Formålet med kreativt lederskab er at lede mennesker til at skabe ekstraordinære og meningsfulde resultater i situationer, hvor allerede kendte løsninger ikke slår til.

Kreativt lederskab handler om at gå nye veje. Derfor aktiverer vi ressourcerne hos den enkelte og styrker fællesskabet. Vi skaber rum for at mennesker forbinder til deres meningsfulde opgave og fremmer teamets evne til at arbejde fokuseret og fleksibelt mod et højere mål.

Hvorfor er det vigtigt?

Kreativt lederskab fremmer en kultur, hvor mennesker vokser og skaber nye og bæredygtige løsninger som svar på aktuelle udfordringer.

De økonomiske, miljømæssige, sociale og politiske kriser i verden er tydelige tegn på, at vi som samfund, virksomheder og mennesker har brug for nye måder at skabe løsninger på.

Vi har brug for organisationer drevet af lysten til at se muligheder i stedet for begrænsninger og kulturer, hvor mennesker udtrykker sig gennem modet og evnen til at skabe nyt dér, hvor endnu intet findes. Og vi har brug for at få tilgang til vores fælles geni, der integrerer mangfoldigheden af perspektiver i nyskabende løsninger.

Hvem er det relevant for?

Kurset er relevant for alle, der ønsker at bidrage aktivt til at fremkalde det kreative potentiale i teams og organisationer.

Erfaringerne fra dette kursus kan især komme dig til gode, hvis du er:
– Leder og ønsker en forandringsparat organisation med selvkørende medarbejdere
– Iværksætter og ønsker at udfolde det kreative potentiale i din idé og i dit team
– Projektleder og ønsker at skabe et motiveret og højtydende team
– Underviser og ønsker at skabe kraftfulde læringsrum hvor alle vokser

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder et træningsforløb, der giver dig erfaring, viden og værktøjer til at lede dig selv og andre i kollektive og dynamiske udviklingsprocesser.

Kurset er designet til at give dig konkret og praktisk anvendelig viden, og det bygger på 18 års erfaring fra en udfordrende uddannelse af unge entreprenører med en kreativ kant og et globalt sind.

Vi skaber et fokuseret, engageret og eksperimenterende læringsrum med en dynamisk kombination af teori og praksis, der aktiverer deltagerne individuelt og som team. Du lærer om dit eget kreative lederskab ved at opleve det, og vi sørger for dybde og forankring ved løbende at perspektivere erfaringen med enkle og effektive modeller.

Når du har gennemført kurset vil du være i stand til direkte at overføre principperne fra det kreative lederskab til din egen organisation.

Hvordan foregår det?

Kurset foregår hos KaosPiloterne og består af 3 moduler på 3 dage med 3 fokusområder.

Kurset består af fortløbende moduler, som giver dig en helhedsforståelse af det kreative lederskab.

Modul 1 – Det kreative fundament:
Fokus: At anvende de grundlæggende principper i det kreative lederskab og praktisere dem i sit personlige lederskab.
– Lede fra personlig integritet og bevidstheden om personlig påvirkningskraft
– Vælge perspektiv for at fremkalde potentiale
– Understøtte tillid og klar kommunikation
Dette modul kan gennemføres selvstændigt. Det er en forudsætning for deltagelse i de øvrige moduler.

Modul 2 – Det kreative team:
Fokus: At tilrettelægge og lede samskabende processer, der åbner for teamets kreative potentiale.
– Skabe gensidig tillid, delt ejerskab og fælles commitment i teamet
– Understøtte fokuseret og fleksibel organisering omkring en høj og fælles ambition
– Fremkalde unikke bidrag fra alle i teamet

Modul 3 – Det kreative resultat:
Fokus: At lede temaet frem til det højest mulige resultat, som bygger på mangfoldigheden af perspektiver.
– Skabe kraftfulde rammer for den fælles ambition
– Forstærke den enkeltes og teamets kreativitet og læring
– Finde den højeste balance mellem muligheder, begrænsninger og behov

Hvordan melder jeg mig til?

Kurset finder sted på KaosPiloterne, Mejlgade 35, 8000 Århus C

Prisen for 1 modul er 9.750 kr. Prisen for 3 moduler er 25.000 kr. Betaling inkluderer kursusmaterialer, frokost, te/kaffe og brainfood under hele kurset. Overnatning er ikke inkluderet.

Tilmelding skal indsendes senest to uger før den annoncerede dato. Antallet af deltagere er begrænset til 14 og tilmeldinger vil blive håndteret efter ’først til mølle’ princippet.

For yderligere information og tilmelding kontakt venligst Paul Natorp ved KaosPiloterne på tlf. 86129522 eller via e-mail til natorp@kaospilot.dk. Tilmeldingsformular og betalingsoplysninger vil blive tilsendt.

Hvad siger andre, som har været med?

”Spændende. Anderledes. Bestemt ikke som et kursus gennem Dieu. Lærerigt på en radikalt anderledes måde. Tror jeg kan bruge det – selv i Finansministeriet.” (Mette Margrethe Elf, fuldmægtig, Finansministeriet)

“I want to tell you that I liked not only the course, but specially the culture and philosophy of the KaosPilots, as I had the opportunity to reflect a lot. Now I’m back in Lisbon (where i’m opening a new company) and I believe I’m a new person. Not completely opposite different, but probably more attentive for certain things!” (Miguel Muñoz Duarte- iMatch innovation ignition, Portugal)

”Jeg har nå vært så heldig å få være hos Kaospilotene ved et par anledninger, og jeg kan ikke si annet enn at de leverer igjen! Opplegget var 100 % kvalitet og profesjonalitet fra begynnelse til slutt. Det var lærerikt, det var morsomt, det var engasjerende, og ikke minst, det var stimulerende! Nok en gang reiser jeg fra Århus med et smil om munnen, masse inspirasjon i bagasjen, og med en visshet om at hit skal jeg definitivt komme igjen.” (Kjell Morten Brendøy – Direktør Puzzle Learning, Norge)

Reklamer

%d bloggers like this: