Paul Natorp

Learning Innovation

SmartCity World Congress i Barcelona

2000 mennesker var samlet i Barcelona fra 29. november til 2. december for at inspirere hinanden omkring, hvordan byer kan blive mere smarte. Jeg var en af dem.

Og jeg er ikke helt sikker på, hvad definitionen af ”smart” er i denne sammenhæng. Men jeg lagde mærke til, at de fleste samtaler handler om infrastruktur, teknologi og energi – og om at få det hele til at spille sammen på en måde, som er mere effektiv og mere bæredygtig.

Der er ikke så mange, der taler om mennesker. Og her ligger vores opgave. For det er jo ikke byplanlæggere og politikere alene, der kan skabe den fremtid vi ønsker at være en del af. Vi må selv være med og vi må få hinanden med.

Lad mig dele nogle indtryk.

I går morges hørte jeg Jeremy Rifkin (”The Empathic Civilization” og ”Third Industrial Revolution”) og Michael Braungart (Cradle to Cradle) fortælle om deres visioner for verden og for byer.

Rifkin er økonom og han argumenterer for, at verden er på vej ind i en tredje industriel revolution, som er drevet af overgangen fra et centraliseret produktionssystem baseret på fossile brændstoffer til et distribueret produktionssystem baseret på vedvarende energikilder som sol, vind, biogas og termoenergi. Enhver bygning kan producere et overskud af energi og vi kan skabe et kontinentalt energi-Internet, som gør det muligt at købe, sælge og dele energi afhængigt af vores behov lige nu. Rifkins vision er, at denne overgang vil skabe billioner af nye arbejdspladser indenfor en generation og føre til en ny bæredygtig økonomi.

På et politisk og bevidsthedsmæssigt niveau betyder det et skift fra geopolitik, hvor vi er optaget af at kontrollere og forsvare adgangen til kul og olie, til en biosfære bevidsthed, hvor vi er optaget af at deltage i naturens kredsløb på hele planeten.

Michael Braungart er så vidt jeg kan forstå ikke uenig med Rifkin. Også han har en klar vision og den handler om at lære af naturen og forstå, at vi er en del af den.

Braungart startede sit oplæg med at skyde nogle buzzwords ned. Smart, effektivitet og bæredygtighed.

Først smart: ”The concept of smart cities is not very smart. You have to think about what is smart. We also made smart bombs. And doing more for less is just killing the planet more profoundly. You are not protecting. Only destroying less.”

Så effektivitet og bæredygtighed: ”Eco-efficiency is pretty stupid. Think about Gaudí being efficient, falling in love efficiently, have a sustainable marriage, how stupid! If it’s your biggest goal to be sustainable I feel sorry for you.”

Og så hans eget bud: ”Let’s not talk about smart cities. That’s wishy washy. Let’s talk about buildings like trees and cities like forrests. It’s not about minimizing bad, it’s about being good.”

Grundlæggende deler Braungart og Rifkin den samme vision om, at vi indgår i et kredsløb med og i naturen. Der er cirkulation og nøgleordene er: distribueret, forbundet og horisontal (hvad hedder egentlig ”collaborated” på dansk?). Vi er drevet af en drøm om livskvalitet fremfor økonomisk produktion. Og vi bliver til knuder i et Internet af information, energi og ting.

Yokohama gør det allerede. De har elektriske biler og energiproducerende huse og så har de lavet et såkaldt smart-grid, som gør det muligt for den enkelte husholdning at udveksle energi. Og i Barcelona arbejder stadsarkiteksten Vicente Galluard sammen med Neil Gershenfeld fra MIT om at bruge Fab Labs (teknologi til at prototype nye løsninger udfra kode) til at eksperimentere med at gøre alle huse i en bydel selvforsynende med energi.

Der er masser af snak om energi. Og det er ikke til at komme udenom. Og der er masser af snak om teknologi – heller ikke til at komme udenom.

Det, der er nyt for mig er forståelsen for, hvordan de kriser vi oplever er sammenhængende. Ifølge Rifkin oplever vi et paradigmeskift på et dybt niveau.

Finanskrisen hænger sammen med peak oil. Kina og Indien har bragt 2 milliarder mennesker på banen som forbrugere. Samtidig er verdens olieressourcer brugt op i en grad så det er ekstremt omkostningsfyldt at udvinde dem. Det, der sker er, at hver gang økonomien vokser sender markedet olieprisen i vejret og økonomien bryder sammen. Når det hele er kølet af falder olieprisen og forløbet gentages. Det er en mur, der er umulig at komme igennem

Fossile brændstoffer afgør ikke kun den måde, vi påvirker atmosfæren og klimaet på. De definerer hele vores nuværende økonomi og dermed også vores politiske systemer.

Hvis fremtidens økonomi baserer sig på fornybare og distribuerede energiformer, så vil den også være mere demokratisk og samarbejdende. Der er ikke længere en knaphed at forsvare. Der vil i højere grad være viden at dele.

Det, der taler til mit hjerte er, at der findes visioner, som er troværdige og som tegner en verden vi kan tro på og som de fleste mennesker vil ønske at være en del af. Især fordi den distribuerede og horisontale model giver plads til mere menneskelighed og mangfoldighed. Og så hjælper den os til at forbinde til naturen. Den gamle model med centralisering og topstyring skaber ensartethed, konflikter og udbytning.

Det jeg savner er snak om mennesker. Hvem skal være med til at gøre visionen til virkelighed? Der er brug for modige beslutninger, som træffes af politikere. Der er brug for grundlæggende teknologier, der kommer fra videnskabelige centre som MIT. Der er brug for visionær ledelse fra virksomheder. Og så er der brug for de kreative aktivister.

For hvis visionen er en verden, hvor hver enkelt menneske handler udfra en biosfære-bevidsthed og opfatter sig selv som en knude i et netværk, så skal vi have mennesker med. Der er meget, der skal læres (og aflæres). Der er meget, der skal opfindes (og affindes – kan man sige det?). Nye måder at arbejde og samarbejde på. Nye måder at skabe viden og bruge viden på. Nye måder at skabe forretning på (eller samskabe forretning på).

Og fordi bevægelsen er så stor og forandringen så svær at begribe må vi have mennesker med på en måde som er konkret og nærværende.

Kun da bliver handling mulig. Og her ligger vores opgave.

Reklamer

2 kommentarer»

  sydspanien wrote @

Findes der ikke en opsamling af alle de “smarte” indlæg, så offentligheden kan få indsigt i alle de spændende ting?

  Paul Natorp wrote @

Du kan finde mere information om konferencen på: http://www.smartcityexpo.com/. Jeg tror desværre ikke, at de har dokumenteret indholdet af de mange indlæg.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: